Er du i tvivl, om du er voldsudsat?

Det er faktisk helt normalt at være i tvivl, for ordet vold dækker over flere måder at skade, kontrollere og styre andre på. Volden er ikke altid synlig – heller ikke for dig, som udsættes for den.

Hvis du tænker, at du måske er udsat for vold, er det en god idé at tale med nogen om det. Når du bliver udsat for vold, sker der ofte det, at dine egne grænser rykkes, du finder dig i mere og mere, og det bliver dagligdag: “Sådan er det hos os”, eller: “Han kan ikke gøre for det og har det svært”. Der er masser af forklaringer og undskyldninger.

Du kan blive lidt klogere ved at læse om Voldstyper – det kan være med til at afklare, om du genkender handlinger og reaktioner, som er typiske i voldelige forhold.

Du kan også kigge på Mere viden om vold – måske vækker den genkendelse, når du tænker på dit eget parforhold?

Du kan også:

Ringe til Vejle Krisecenter, tlf. 75 83 93 33 – vi hjælper med at vurdere, om du er udsat for vold.

Ringe til Lev uden vold på 1888, de kan hjælpe dig med at vurdere, om du er udsat for vold.

Tag en test

Er jeg udsat for psykisk vold – Lever du i et sundt parforhold?